Kom nu og leg med på en vadehavstur
mens kloderne selv triller rundt.
Følg blot et sekund universernes ur,
der styrer det levende bundt.
Det pibler, det skifter, det driver herind
det finder sit løb selvom døv, ja, og blind.
Det sukker og samler og hitter en vej,
som mønster for dig og for mig.
Så går vi derud over priler og sand
og ser hvor det blinker og ler.
Langt ude der øjnes det vældige vand,
som snart skyller ind mod os her.
For månen vil trække og solen er med,
så jorden og vand må afsted, må afsted.
Se, havet som stiger og bølger sig op
og rejser sin spændstige krop.
Men vaden vi går på er magelig nok,
med sand og så fin og så flad.
Og her lander fuglene flok efter flok;
på vej efter ebbetidsmad.
Og nu kan de spise så meget de kan,
men snart bli’r det hele det pureste vand
og muslinger, orme og snegle går ned
i slikket og vil ha’ fred.
Først trasker vi langsomt og ser os omkring
og undres ved strømmenes spring.
Snart her og snart der og det skyller forbi,
det leger og finder sin sti.
Hov, der kom det foran og vi må ha’ fart
for nu fyldes priler og vaderne snart.
Så haster vi efter det levende vand
og følger det helt ind til land.
Tekst Jens Rosendal
Musik Rasmus Skov Borring