Mel: Når de lyse lærker synger over Danmark/Galway Bay – Irsk

Sønderjylland er det bedste sted på jorden,
en skøn natur med marsk og skov og muld.
Dette lille land som ligger højt mod norden,
for mig er mere værd, end pure guld.

Våren bryder frem med Lærkesang mod himlen,
mens tusindvis af blomster myldrer frem.
Og jeg glædes- midt i blomstervrimlen,
at dette skønne land, det er mit hjem.

Når naturen skifter brat fra solrig varme
til kølig blæsevejr med rusk og regn
ved jeg, at det er den ustabile charme,
som på den korte somme er et tegn.

Selv den barske vestkyst med de mange diger
som havet uforsonligt æder brysk,
har sin egen skønhed – derfor tro, jeg siger:
“Jeg holder ud, for jeg er Sønderjysk”

Ofte har vi været hårdt betrængt af krige,
men fremmed´magt kom hvergang snart til kort.
Er man sønderjysk, da vil man aldrig vige,
men værne om det rige, som er vort.

Om vor Dialekt, jeg sige kan med rette,
at den er ældst i hele dette land.
Tusind “egne” gloser, vi i Dansk kan flette-
en ekstra ordbog nemt, de fylde kan.

Når vi sønderjyder syns´ at no´d er dejligt,
vi bruger ikke overflødig snak.
For vor tunge føles det så ubelejligt:
Helt enkle ord udtrykker bedre tak.

Andre danske stiller ofte spørgsmål klare:
“Dansk er du ikke – er du måske Tysk?”
Og jeg bli`r så glad, fordi jeg klart kan svare
“Nej jeg er nemlig ærke – Sønderjysk”

Når jeg rejser ud til andre skønne lande,
jeg nyder det, men ved, det er et held,
at jeg ikke på et fremmed sted skal strande,
for jeg er Sønderjysk med liv og sjæl.