I maj 1994 rejste vi til Australien. Det var vores første flyvetur overhovedet, så det var en lang rejse at starte med. Vi havde Sølvbryllup og var blevet enige med vores bror/svoger Ejner og Birgitte, at vi kom på besøg hos dem. De havde endnu aldrig haft besøg af familien.Vi havde en rigtig dejlig tur, hvor vi boede hos dem i Perth. Vi kørte også syd på til Bridgtown, hvor vi opholdt os nogle dage, bla. på vores Sølvbryllupsdag. Undervejs til Bridgtown og på vejen tilbage til Perth fik vi set en masse.
Freemantel er forstad til Perth, beliggende ud til Det Indiske ocean.Jeg mener at i Perth har man noget af det bedste klima i AUS.
Stort madmarked i Freemantle, med alt hvad hjertet begærer.
Dette lyserøde hus lå på vejen, vi måtte lige forbi for at kigge, det er lidt specielt, både farve og størrelsen.
Fisk der aldrig er set i Danmark til salg.Husker manden blev lidt sur, da jeg kun ville fotografere.
Her sidder vi og spiser det medbragte mad, Vi er på vej mod syd til Bridgetown. Over os fløj en flok sorte papegøjer. Hjælp en larm de lavede!
Vi boede i et lånt sommerhus i Bridgetown.
Birgitte og Ejner på vej mod toppen på det træ med udkigsplatformen. De kravlede dog ikke helt op. Jeg kom kun et lille stykke, så vendte jeg om. Trinnene er lavet af jern stænger der er hamret ind i træstammen. 61 m. det er ligot møj. Der er ingen form for sikkerhed, ingen gelænder.
I nærheden af en by der hedder Pemberton findes The Gloucester Tree. Træet er 61 meter højt og i toppen er der bygget en platform til udkigspost. Det blev brugt til at se om der var bush brande.Fra december til marts måned var det bemandet i døgndrift.
Tørret Eucalyptus
Traktore kan også ruste i varme lande.
Her har vi fundet et lille Jarrah træ. Man kan se den er sodsværtet af bushbrand. ca 8 mdr efter en brand laver træt nye skud på stamme og gror videre Man starter kontrollerede brande for at rydde underskoven for krat..
Her er et stop ved et Vineri, hvor de var ved at bygge nyt restaurant. Den store tank bagved, det er til at opsamle regnvandet i. Det er deres eneste måde at skaffe vand på. Her er jeg fotograferet ved nogle små træer der hedder Black boy. Det er en lille palme, som de nederste blade visner på og så bliver de ligesom brændt af, det er pga. den høje olie indhold i træet at solen brændet det tørre ved af.
Det ligner et maleri, en er et hul med et stykke af en gren over. Der skal sættes glas i som vindueUdsigt over det Indiske Ocean Der var meget brænding og stejl kyst, så det blev hurtigt dybt.Vi holdt os fra at bade. Mener det er et surferparadis omkring Bridgetown.
Her er vi i byen Nannup. Det kæmpe store palmetræ bagved er en daddel palme.
Ude hvor det store brændte træ stod, var der lidt længer oppe nogle vand caskader, hvor det fineste rene vand piblede over klipperne.Lille hus i Pemberton.
Australiens sorte svaneBilledet der ses nedenunder er fra et sted vi spiste frokost. Det var et sted der hed Brookland Vineriy. Lampen her hang på toilettet, jeg synes den var så speciel, at den måtte jeg ha et billed af.
Lige ved caskaderne kunne vi høre og se Latterfuglen. Australierne kalder den også Kookeburra.
Nyanlagt vej til de store lastbiler kan fragte træstammerne til savværket feks i Pemberton.
Her er vi på et glaspusteri. Glas kunst, jeg undrer mig stadig over hvordan man gør med de ting der er inde i kuglen.
Mange steder langs vejen vi kørte var der små lokale kunsthåndværkere der havde arbejdende værksteder salg af kunsthåndværk. Her i Ballinup.
Vi besøgte nogle drypstens huler der hedder The Lake Cave. De blev åbnet for besøg i 1902.
Dybden er 76 meter og temperaturen er fast 13 gr.
Træerne som man her ser toppen af gror altså 76 meter nede.
Uden belysning ser det ikke ud af så meget i den dybde, men med projektører på bliver det rigtig flot.
Vi kom ned- men vil skulle jo op igen. Jeg kan sige, der var ingen der løb op! Vi pustede som dampmaskiner alle.
Hvis man ville prøve at holde en koala fik man et tykt slags forklæde på, nok for at skåne folks tøj og måske værn med dens kløer, som er ret lange og stærke.
De store røde kænguruer skal man ikke nærme sig, de kan flænse et menneske op med deres klove. De er højere end et menneske, hvis de rejser sig på bagbenene.
Her er der 2 små Wallabies der håndfodres. Det er den mindste art af kænguruer. Jeg har læst engang at de er nærmere en hare art, hvor de større kænguruer er af hjortearten. Men de er ihvertfald pungdyr. Man kan godt se de er tillidsfulde og vant til folk.
Lidt udenfor Perth var der en lille dyrepark der hedder Cuhunu. Der havde de koalaer, som dog ikke lever i Vest Australien. Det bevirker, at man må hente deres føde, eukalyptus kviste og blade ovre fra østkysten. Der er ca. 200 slags eukalyptus arte og kun en af dem spiser koalaerne.
En nysgerrig Emu modtog os ved porten ind. Den gik rundt og sagde lyde, så man skulle tro, den havde slugt en stortromme. Klonk, klonk. Vi fandt også et æg. En emu æg er stort og mørkegrøn. Jeg siger ikke, hvad der skete med den.
Den store røde kænguru.
Man kunne mod betaling blive fotograferet med en koala. Den var vågen- det er de ikke så længe af gangen. Deres eukalyptus blade er så stærke af et euforiserende stof at de faktisk er sløve det meste af dagen. Medens man stod med den fik den en gren, den var så stærk, at det nærmest sved i øjnene, da den spiste af den. En koalas pels er nærmest som et lams
En lokal alm fugl. Den hedder Blauwren
Her er vi i nærkontakt med en lille kænguru af den mellemste art. Der bliver kørt mange ned i trafikken, den første vi så var død.
Birgitte fik fuld udbytte af ” sin foto session ” for koalaen sked i hendes hånd. Men som hun sagde, det var noget tørt lort.
Indgang til restaurant 1885, hvor vi spiste på Sølvbryllupsdagen.
Sølvbrude parret
Familie, arrangører og gæster.
Ved ankomster blev vi placeret i et ankomst rum og fik serveret et glas champagne. ER der ikke lidt Engelsk overklasse over os her.
Vi fik en dejlig middag og var i hyggeligt selskab, meget intimt Sølvbryllup kan man sige.På vej mod Perth igen. Ejners arbejdsbilTilbage i Perth besøgte vi et skib der var bygget som en kopi af James Cook skib. James Cook var opdagelsesrejsende og mange mener han var den første Europæer der kom til Australien men det var en Hollænder. Skibet hed Endavour og Ejner har været med til at smede jerntøj og beslag til kopien. Den lå i havn i Perth, da vi var der.
Så var det lige at vi fik et grine flip
Nu var det lige mig der kom på billedet, men jeg var ikke den eneste det næsten ikke kunne få holdt op.
Klar til afgang mod Perth igen.
Efter en god middag og en dejlig aften faldt vi undervejs hjem til vores midlertidige hjem ind på en bar. Der blev Birgitte og jeg ret populære, vi var de eneste kvinder blandt en stor flok Engelske gentlemen iført blazere og slips. Det viste sig det var en Engelsk rugby klub der var en tur i Australien.Så lige en pelikan på turen tilbage.Birgitte bestyrede en af Monsoom forretninger i Australien. Den lå i en forretnings arkade på forretnings gaden i Perth.
25 år Sølvbryllup i Australien og en kæmpe overraskelse!
En morgen blev vi vækket af der var folk der gik og hviskede udenfor hvor vi sov, pludselig slog det mig, der var gang i noget lusket. Dagen før var vi sendt op for at se Perths vandresevoirer bassiner. Stedet, hvor alt regnvand blev samlet beskyttet med dæmninger. Birgitte havde noget hun absolut skulle ha ordnet. Det var jo fint, så vi fik set flere ting sammen med Ejner den dag. Og vi havde en rigtig fin dag. Og så brød en hel flok venner og bekendte ud i sang. Der blev sunget Der er så yndigt at følges ad og Den Danske sang er en ung blond pige. Det var virkelig en overraskelse for os og både højtideligt og smukt. Og bare tanken og ideén, vi havde ikke se det komme.
Vi kigger forvirret ud af vinduet.Vi blev virkelig taget på sengen. Jeg kan se, at jeg da gæsterne får morgenmad, da har jeg nået at få håret redt.
Et par billeder af gæsterne. Der var en skøn blanding af nasionaliteter. Der var Danskere, Australier, endda e en Ægypter, en Franskmand
Snakken gik lystigt, her i køkkenet.
En morgen var vi inviteret med en af deres venner Micke op i højene for at opleve store mængder af kænguruer,når de var på jagt efter morgenmaden. De havde vist lidt et mønster i hvor det plejede at komme løbende i flokke. Det blev en fin oplevelse.
Perth lufthavn.
Birgitte kunne lige nå at lave en dekoration, som vi sulle ha med hjem. Og ved du hvad? Jeg har den stadig 30 år efter.
Farvel og tak for et dejligt ophold, vi har haft en dejlig tid sammen, og vi er glade for vi fik besøgt jer og jeres nye hjemland.
Vest Australiens flag med den sorte svane.
Australiens oprindelige indbyggere.
Nogle fine postkort Birgitte havde. Jeg synes de er så fine.