For en fremmed barskt og fattigt

For en fremmed barskt og fattigt

er vort land, men rigt på minder

for dets børn og fuldt af skønhed;

hér plovjernet guldhorn finder.

Østpå knejser over sletten

som en kæmpe Kloster kirke;

vestpå mindet stedse taler

om Hans Schaks og Rantzaus virke.

Skønt er landet; ingen hindring

standser blikket, når det vanker

over vidderne og henter

fred og ro til sind og tanker.

Her er skønt, når duggen perler

trindt i engens blomstervrimmel

under lærkens jubeltoner

fra den høje, lyse himmel.

Skønt når solen går i hav

og farver enge gyldenrøde,

når langs gadens gamle huse

Møgeltønders linde gløde.

Nattens dybe stilhed brydes,

når de vilde svaner skrige;

hvem kan glemme fugletrækket

over Rudbøl sø og dige!

Skønne land! Dit strenge åsyn

kun den fremmede du viser,

dine børn du mildt tilsmiler;

elskte hjemstavn! Vi dig priser.

Tekst A Egeberg Jensen Musik Ernst A. Kiørboe,

Skrevet i forsommeren 1922, sunget første gang ved Tønder statsskoles translokation og trykt i samme skoles årsskrift 1923